Guide til at komme af med mider i skraldespanden | ReGuide

At have mider i skraldespanden er noget, som vi alle højst sandsynligt vil komme til at opleve. En skraldespand tilbyder nemlig gode betingelser for yngel af den lille, hvide larve, samtidig med, at organisk materiale er en mides foretrukne fødekilde.
Det er dog ikke, hverken umuligt eller besværligt at komme mider i skraldespanden til livs - ej heller at forebygge, at de bliver til tilbagevendende gæster. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kommer af med miderne, hvordan de i det hele taget opstår, og hvordan du kan forebygge, at de kommer tilbage. 

Sådan kommer du mider i skraldespanden til livs

Der findes flere måder, hvorpå du kan komme af med de hvide mider i skraldespanden, men overordnet set, så handler det bare om at give din skraldespand en lille hovedrengøring.

En sådan hovedrengøring består først og fremmest af at fjerne al affaldet fra din affaldsbeholder. Når skraldespanden er tømt, kan du dræbe miderne ved at hælde kogende vand over dem. Det er vigtigt, at du hælder det kogende vand ned langs siderne af skraldespanden, så du får fjernet både fluelarver, spyflue æg og andet fastgroet materiale. 

Herefter lukker du skraldespanden til, hvorefter du hælder vandet ud, når det er kølet ned. Du kan med fordel gentage dette et par gange med enten lidt vand og sæbe - eller med eddike, hjortetaksalt, tea tree olie eller citron i vandet. Det er et både nemt og enkelt middel mod mider i skraldespanden - og så er det den mest miljøvenlige løsning. Mider er nemlig ikke farlige, så brug ikke gift til bekæmpelse af mider i skraldespanden. 

Når du er færdig med din hovedrengøring, er det desuden vigtig, at du lader skraldespanden tørre helt, inden du putter en ny pose i den. 

Hvorfor kommer der mider i min skraldespand?

Spyfluers æg er dem, der bliver til mider, også kaldet maddiker. Når spyfluer er på udkig efter et sted, hvor de kan lægge deres æg, leder de efter et sted, der tilbyder både varme, beskyttelse og mad - og det er det, der gør en skraldespand til den helt perfekte yngleplads for fluer. De lægger oftest æggene på kanten af skraldespanden, hvorefter de udklækkede mider vil komme til at leve godt af spandens indhold.

Desuden bliver en skraldespand ekstra varm og fugtig, når de lunere himmelstrøg begynder at melde sin ankomst - og dette gør, i sig selv, affaldsspanden til et endnu mere attraktiv sted for fluer og maddiker. Derudover vil lugten fra madaffaldet også blive forstærket, hvilket også gør den tiltalende for fluerne, når de skal lægge deres æg. 

Når fluerne har lagt deres æg, vil disse æg, inden for kort tid, klækkes og blive til mider, der senere hen bliver til fluer, som igen kan lægge nye flue æg.

Forebyg forekomsten af mider i din skraldespand

Der er heldigvis simple tiltag og gode råd, du følge for at undgå at skulle til at fjerne mider i skraldespanden et utal af gange, men gør det gerne til en vane at give din skraldespand en lille hovedrengøring med jævne mellemrum. Anskaf dig derfor en affaldsspand, der er nem at vaske af, så det ikke bliver en alt for uoverskuelig opgave.

Det en god idé at dryppe dit affald godt af, inden du putter det i din affaldsspand. På den måde tilføjer du ikke ekstra fugt til den, som vil gøre den endnu mere attraktiv for fluerne.

Husk at tøm din skraldespand ofte, især hvis du har puttet kød eller fisk i den. Mider, eller maddiker, har nemlig brug for blandt andet en proteinkilde, som for eksempel kød eller fisk, for at leve. Sørg desuden for, at din skraldepose er helt tæt, før du smider den ud, så du heller ikke får maddiker i skraldespanden udenfor.

Undgå at overfylde posen med skrald, så den ikke kan lukkes helt til. Hellere flere mindre fyldte skraldeposer end en udendørs skraldespand, der både lugter og tiltrækker fluer.

For at mindske fugt og varme i skraldespanden, kan du desuden sørge for, at den ikke står i direkte sollys. Hertil kan du også modvirke lugten ved at sprøjte skraldespanden med æteriske olier af for eksempel lavendel, tea tree eller mynte. Det kan du gøre ved at blande vand med et par dråber af olien i en sprayflaske, hvorefter du kan sprøjte ydersiden af dine skraldespande med blandingen.

En tæt lukket affaldsspand er også fordelagtig at have, hvis du gerne vil forebygge mider i affaldsspanden. En skraldespand, der lukker helt til, sørger nemlig for, at lugten ikke spredes - og dermed, at fluerne ikke tiltrækkes.

Hvis din skraldespand ikke lukker helt til, er et godt sted at starte, når du skal bekæmpe mider, at anskaffe dig en ny skraldespand. For at gøre det så nemt for dig selv, som muligt, kan du lige så godt gå efter en, der både lukker helt til, er nem at gøre rent, og måske ovenikøbet er elegant og funktionel i sit design. Til det er den dansk designede Recollector et rigtig god bud. 

FAQ:

Hvordan undgår man mider i skraldespanden?

For at undgå, at der kommer mider i skraldespanden, er det vigtigt at have en skraldespand, der lukker helt til og dermed ikke lugter.

Det er også vigtigt at tømme skraldespanden ofte, især hvis den indeholder kød eller fisk. En god idé er også at dryppe dit madaffald af, før du putter det i skraldespanden - og så er det desuden en god idé at rengøre din skraldespand jævnligt. 

Hvordan fjerner man mider i skraldespanden?

Du fjerner mider i skraldespanden ved at give den en grundig rengøring. En sådan rengøring består af, at du først og fremmest tømmer affaldsspanden for skrald. Herefter hælder du kogende vand langs siderne på den, lukker låget til og lader vandet køle.

Når vandet er kølet ned, kan du tømme skraldespanden og med fordel gentage processen, eventuelt med lidt sæbe, eddike, citron, hjortetakssalt eller tea tree olie i vandet. Husk at tør skraldespanden godt af, inden du putter en pose i.