Vasketøj sortering og opbevaring
Er du træt af at bruge tid på at sortere dit vasketøj, når den står på tøjvask? Der findes mange måder at sortere sit vasketøj på. I dette indlæg præsenterer vi dig for, hvordan du nemt skaber et overskueligt og stilrent system, som gør sorteringen langt nemmere. Vi lover dig, at dette bliver din redning i en travl hverdag, og særligt hvis I bor flere i husstanden.
Det er vigtigt at håndtere sit vasketøj korrekt
Korrekt sortering af vasketøj har stor betydning for, om tøjet holder sin farve og facon i længere tid. Blander du forskellige farver eller materialer sammen, går der ikke længe, før du kan vinke farvel til dets oprindelige udseende og sige goddag til misfarvninger.
Dertil bør du også være opmærksom på, hvilket vaskemiddel du bruger, hvor mange grader tøjet vaskes på, og om det kræver et specielt vaskeprogram. Vasketøj lyder måske som en hel videnskab, men så snart du har fået styr på farvesortering af vasketøj, går der ikke længe før det hele sidder på rygraden.
Farvesortering af vasketøj
Det er ikke alle farver, som bør vaskes sammen, da det kan resultere i misfarvninger. Derfor er det altid en god ide at opdele tøjet efter farver.
Men skal jeg så have en vasketøjskurv til hver enkelt farve? Nej, slet ikke. Nogle farver kan sagtens sorteres samlet. Som udgangspunkt kan en fordeling se således ud:
- Sort
- Hvid
- Lyst kulørt
- Mørkt kulørt
Det anbefales også at vaske tøjet separat de første par gange, da noget tøj kan indeholde overskydende farve.
Når det kommer til sortering af sengetøj, lagner, håndklæder, viskestykker osv. gælder samme farvesortering. Dette vaskes dog ved en højere temperatur.
Tøj i forskellige tekstiler
Du har helt sikkert noget beklædning i naturfibre såsom uld eller silke. Her er det vigtigt, at du ikke vasker det sammen med almindeligt bomuld eller syntetiske fibre, da det ellers risikerer at krympe eller miste sin glans og facon. Sarte materialer skal vaskes ved lavere temperaturer på finvask, og der skal typisk anvendes et særligt vaskemiddel.
Vasketøj sortering efter vasketemperatur
Du kan også vælge at sortere dit vasketøj efter vasketemperatur. Hvis du er i tvivl om temperaturen, kan du altid kigge efter vaskeanvisningerne, der typisk findes på et lille mærke i nakken eller i siden af tøjet.
Minimalistisk og flot opbevaring af dit vasketøj
Hvis du ønsker en nem og stilfuld løsning, kan du opbevare og sortere dit vasketøj i en vasketøjskurv fra ReCollector. De dansk designede vasketøjskurve er designet med fokus på funktionalitet og et enkelt, nordisk udtryk. Med andre ord passer de ind i ethvert hjem med en svaghed for skandinavisk eller minimalistisk indretning. Dertil kan de væghængte kurve monteres side om side, så du derved opnår præcis det udtryk, du ønsker.
Vasketøjskurvene er perfekte til vasketøj sortering, og de sikrer tilmed en pæn og dekorativ løsning til hjemmet. Faktisk vil du slet ikke bemærke, at du har med en vasketøjskurv at gøre. Tværtimod ligner det et hvert væghængt møbel, der ligeså vel kunne hænge i stuen eller entreen.
Så snart du har gjort op med dig selv, hvor mange kategorier du vil sortere i, kan vasketøjsboksen monteres på kryds og tværs. Alt efter hvor meget plads du har at gøre med, kan de ved monteres fra den ene væg til den anden. Overfladen kan bruges som hylde til dekorative genstande eller som opbevaring til af de ting, der hører til i vaskerummet.
Vasketøjskurvens indre består af en hørfarvet pose, som er lamineret med et tyndt lag plast, hvilket holder på fugten fra vådt vasketøj. Posen kan let tages ud og med hen til maskinen, når det er tid til at vaske.
Stort udvalg af opbevaring til hjemmet
Mangler du inspiration til andre opbevaringsløsninger i hjemmet? Hos ReCollector finder du et helt sortiment af opbevaring til hjemmet. Skal vi hjælpe dig med at finde en løsning? Så kontakt os endelig.
Ofte stillede spørgsmål om vasketøj sortering (FAQ)
Hvorfor kommer der sorte streger på vasketøjet?
Sorte streger på vasketøjet kan skyldes belægninger på tromlen, som er resultatet af en længere tids overdosering af vaskemiddel indeholdende det svært opløsende stof zeolit.
Hvor længe kan vasketøj ligge i vaskemaskinen?
Det anbefales at tage vasketøjet ud af vaskemaskinen, så snart vasken er færdig. Ellers risikerer du, at tøjet bliver krøllet og i værste fald kommer til at lugte surt, så det skal vaskes igen.
Hvorfor lugter mit vasketøj surt?
Hvis vasketøjet lugter surt, trænger din vaskemaskine sandsynligvis til en rens. Surt vasketøj kan også skyldes, at det har ligget for længe i maskinen, eller hvis du har glemt at dosere vaskemidlet ordentligt.