Ideen, som blev til iværksætteri

ReCollector startede ikke ud fra en idé men et behov for andre løsninger til affaldssortering. Funktion, design, materiale og meget mere blev til et kompromis mellem det optimale til forbrugernes behov, og hvad der kunne lade sig gøre.

 

Efter kommunerne begyndte at øge affaldssorteringen i de danske hjem, oplevede mange en frustration, idet de gerne ville affaldssortere men endte med at have genanvendeligt affald liggende på køkkenbordet, i bryggerset og i gangen. At gå ud med affald flere gange om dagen hænger heller ikke sammen, især ikke i en lejlighed på 4. sal.

Pladsmangel og opbevaring af det genanvendelige affald var og er en udfordring i forhold til at få affaldssorteret. Det var præcis dét behov for en løsning, som satte tankerne i gang hos founder og owner af ReCollector Tenna Holdorff Christiansen, og som langsomt startede idéen til en potentiel virksomhed.

Antropologi som fundament

”Som uddannet antropolog har det aldrig ligget i kortene, at jeg skulle kaste mig ud i iværksætteri men efter mange samtaler og observationer af affaldsvaner, frustrationer over affaldssortering og præferencer for andre systemer, spirede tanken. Måske kunne man hjælpe med en løsning på et konkret problem med min antropologiske baggrund?”

Research blev udført i form af workshops, interviews, møder og rapporter. Langsomt formede al den viden sig i konkrete tegninger til et produkt med stor fokus på brugervenlighed og stilfuldt design. Det skal være nemt at affaldssortere, og det må også gerne være en æstetisk oplevelse. Skraldespanden kunne sagtens ligne stilfuldt interiør og dermed hænge fremme på væggen for at imødekomme pladsmanglen under køkkenvask og køkkenskuffer. Vores værdifulde ressourcer må gerne hænge fremme.

Genanvendelse, den vigtigste feature

Den cirkulære tankegang har altid ligget Tenna Holdorff på sinde, og derfor var der ingen tvivl om, at produktet skulle produceres så ansvarligt som muligt og i et materiale så genanvendeligt som muligt. Selvfølgelig helst uden at gå på kompromis med et stilfuldt design. Det viste sig at være en svær nød at knække men i samarbejde med produktionsvirksomheden Unika ved Silkeborg, lykkedes det at skaffe plast fra Italien i 100% genanvendt plast til affaldsboksene. Du kan læse mere om udfordringerne vedrørende genanvendt plast her.

Alt blev klart og efter et halvt år kunne Tenna bestille støbeformene, men trods en grundig risikoanalyse, var der alligevel ikke taget højde for en pandemi, som endte med at stikke en kæmpe kæp i hjulet for iværksættereventyret. Nedlukning, konkursramt plastleverandør, manglende stål fra Italien, coronasmitte på fabrikken og meget mere betød 10 måneders forsinkelse.

I februar 2021 kunne ReCollector endelig lancere vores designløsning til affaldssortering, og vi kan nu nyde det skønne syn af ReCollector bokse, der hænger rundt om i de danske hjem og hvor hver boks fjerne affald fra vores fælles affaldsbjerg.

Tenna og ReCollector har altså været – og er stadig – på en spændende rejse for at bidrage til at ændre danskernes tankegang til at være mere i tråd med den måde naturen arbejder på, hvor alt er cirkulært. 

Det hele selvfølgelig krydret med gode aha-oplevelser såvel som udfordringer, både de klassiske iværksætterudfordringer og af de ekstraordinære af slagsen.

Tak for at følge med i vores eventyr.