Affaldssortering af blød plast
Blød plast skal sorteres i beholderen til plastaffald i hjemmet. Der er dog få undtagelser, hvor blød plast skal afleveres på genbrugsstationen, da det indeholder blød PVC, som er særdeles miljøskadeligt, når det brændes af.
Det er vigtigt at blød plast affaldssorteres korrekt, da plasten kan omsmeltes og genanvendes til nye produkter. Produktionen af ny plast kræver meget energi, og derved sparer vi klimaet for halvandet kilo CO2 for hver kilo plast, der genanvendes.
Husk at plasten skal være ren og tør, når den sorteres i affaldsbeholderen.
Eksempler på blød plast som skal smides i beholderen derhjemme
- Bobleplast
- Indpakningsplast fra eksempelvis toiletpapir, frugt og grøntsager
- Plastikposer og fryseposer
Eksempler på blød plast/PVC som skal afleveres på genbrugsstationen
- Regntøj
- Badedyr og badebassiner
- Gummistøvler
Chipsposer og kaffeemballage skal ikke sorteres som blød plast, men som restaffald, da de indeholder metal på indersiden af emballagen. Er de derimod lavet af et mere miljøvenligt materiale, kan de sorteres som blød plast derhjemme.
"Affaldssortering kan variere fra kommune til kommune, så hvis du er i tvivl om hvordan du skal afskaffe dit affald i netop din kommune, kan du altid spørge på den lokale genbrugsstation."