Affaldssortering af hård plast
Hård plast skal sorteres i beholderen med plastikaffald. Der er dog visse typer af hård plastik, som ikke må smides i beholderen derhjemme, men i stedet skal plasten afleveres på genbrugsstationen.
Grunden til at vi affaldssorterer hård plast er, at plasten kan smeltes om til små plastikkugler, som efterfølgende anvendes i produktionen af eksempelvis plastikmøbler, bøjler, tøj og sko. Husk på at jo mere du sorterer derhjemme, jo flere ressourcer kan genanvendes - til stor gevinst for kloden.
Det er vigtigt at skrabe og tømme plastemballagen, så meget du kan. Det er ikke nødvendigt at rengøre med sæbe - anvendt blot en smule vand til at skylle emballagen fri for det værste skidt.
Eksempler på hård plast som skal smides i beholderen derhjemme
- Kødbakker
- Plastdunke
- Plastikflasker
- Emballage fra opvaskemiddel
- Ketchupflasker
- Yogurtbægre
Eksempler på hård plast som skal afleveres på genbrugsstationen
- Farligt affald såsom wc-rens, skrappe rengøringsmidler, håndsprit flasker
- Havemøbler
- Plastiklegetøj (uden batterier)
- Blomsterbakker
- Spande og baljer
"Affaldssortering kan variere fra kommune til kommune, så hvis du er i tvivl om hvordan du skal afskaffe dit affald i netop din kommune, kan du altid spørge på den lokale genbrugsstation."