Affaldssortering af lysstofrør

Ligger du inde med gamle LED lysstofrør, er det vigtigt at smide dem ud i den rette beholder, når de skal kasseres. Lysstofrør skal ikke smides ud derhjemme, men du skal i stedet køre dem ud på din lokale genbrugsstation. Når du afleverer dine lysstofrør, eller andre lyskilder, skal de være tørre og uden emballage.

LED lysstofrør skal afleveres i containeren, som er markeret med “lysstofrør” eller “farligt affald”. Husk altid at rådføre dig hos en medarbejder, hvis du er i tvivl om, hvor dit gamle affald skal hen. På den måde får du skaffet det af vejen på sikker og forsvarlig vis.

LED lysstofrør affaldssortering - Det sker der med dine gamle lysstofrør

Korrekt affaldssortering af lysstofrør er yderst vigtigt, idet at rørene kan indeholde kviksølv, som kræver forsvarlig håndtering. Derudover er det værd at nævne, at størstedelen af de gamle lysstofrør genanvendes. Så snart kviksølvet er fjernet, bliver glasset og metallet smeltet om, så der kan laves nye dele. For hver gang du afleverer dine gamle LED lysstofrør, eller andre lyskilder, sparer du miljøet for CO2, idet der ikke skal anvendes energi og ressourcer til produktionen af spritnye dele.

 

Kilder:
https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald/saadan-sorterer-du-dit-affald
https://affaldplus.dk/lysstofroer-og-paerer